tirsdag den 9. september 2014

Baggrund for nye eventyr

Selvfølgelig ligger der noget bag. Tinder kom til, da jeg var i et fast forhold og jeg var nysgerrig, men holdte mig fra sådan noget pjat, i stedet kiggede jeg med på sidelinjen hos mine veninder.
Så skete det, lige inden eksaminerne, kort før studentertiden, så gad han ikke mere. Vi kalder ham B. Han havde været småsur og gået en dag, så hørte jeg ikke fra ham, tænkte det var endnu et af vores småskænderier, men jeg tog fejl. Han kom hjem til mig og gjorde det forbi. Jeg var knust, de skriftlige eksaminer dagene efter var forfærdelige og lange. Min veninde kom med det samme, trøstede, mor og far trøstede. Jeg tog ind og så tøsefilm i biffen med min mor og veninde, og jeg oprettede tinder for at få bekræftelse og tankerne over på noget andet. Det her skulle jo være mit livs sommer. Huen på hovedet, kæresten i hånden og verden ved fødderne. Det blev min fødselsdag, og han skrev ikke tillykke, jeg blev vred i stedet for ked. Derefter gik det fremad og jeg indså, at vi ikke duede, og ikke havde gjort det længe, så da han kom kravlende to uger efter, afviste jeg. 
Tinder blev et hit og jeg skrev og matchede og skrev og matchede. Det var baggrunden for mine nye tindereventyr. Den dag i dag er B ikke i mit liv, han har selv valgt det ved at se lige igennem mig. Han har ramt bunden, men der må han selv ligge og rode. 
Desuden figurerer min tidlige kærlighed også i mit liv, vi kalder ham K, ham kommer jeg også til at fortælle om. 

Bloggen her skal give mig plads i hovedet til en masse andet end flirts og spare mine veninder for mine utal af historier og udskejelser. Jeg har altid været i fast forhold, og er måske ikke så god til at være single. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar