onsdag den 10. september 2014

Tømmermænds fyren

Jeg fik en masse match den første tid, og min første "date" blev med T. En flot, 23-årig pædagogstuderende.  Mine veninder var beskyttende og var sikker på, at han var øksemorder, men jeg drog af sted til København mod Nordvest, hvor jeg skulle hentes på s-tog stationen. Der var ingen, jeg fik besked på, at gå den ene vej og gps'en sagde den anden vej. Jeg fulgte gps'en og mødte ham næsten ved hans lejlighed. Et kram og en kysser på kinden, vi starter godt! Han var tømmermænds ramt, det var let at se, men det var også søndag, det er vel fair nok. Aftalen var også bare stille og rolig samvær og se disneyfilm. Vi puttede, så massere film og det var rart, at blive puttet om. Tiden løb fra mig, så jeg var nødt til at overnatte. Min regel var dengang ikke sex på første date, det var ikke mig. Men kælen og verdens bedste omgang put blev det til. Aldrig har jeg puttet så godt før. Udover det så stolede gutten så meget på mig, at han gav mig nøglen, så jeg selv kunne låse mig ud, da han skulle på job og sagde, at jeg bare kunne ligge den udenfor til ham. Vi udvekslede numre, i stedet for al det tinder og anden date blev det da også til.. Den kommer senere!

tirsdag den 9. september 2014

Baggrund for nye eventyr

Selvfølgelig ligger der noget bag. Tinder kom til, da jeg var i et fast forhold og jeg var nysgerrig, men holdte mig fra sådan noget pjat, i stedet kiggede jeg med på sidelinjen hos mine veninder.
Så skete det, lige inden eksaminerne, kort før studentertiden, så gad han ikke mere. Vi kalder ham B. Han havde været småsur og gået en dag, så hørte jeg ikke fra ham, tænkte det var endnu et af vores småskænderier, men jeg tog fejl. Han kom hjem til mig og gjorde det forbi. Jeg var knust, de skriftlige eksaminer dagene efter var forfærdelige og lange. Min veninde kom med det samme, trøstede, mor og far trøstede. Jeg tog ind og så tøsefilm i biffen med min mor og veninde, og jeg oprettede tinder for at få bekræftelse og tankerne over på noget andet. Det her skulle jo være mit livs sommer. Huen på hovedet, kæresten i hånden og verden ved fødderne. Det blev min fødselsdag, og han skrev ikke tillykke, jeg blev vred i stedet for ked. Derefter gik det fremad og jeg indså, at vi ikke duede, og ikke havde gjort det længe, så da han kom kravlende to uger efter, afviste jeg. 
Tinder blev et hit og jeg skrev og matchede og skrev og matchede. Det var baggrunden for mine nye tindereventyr. Den dag i dag er B ikke i mit liv, han har selv valgt det ved at se lige igennem mig. Han har ramt bunden, men der må han selv ligge og rode. 
Desuden figurerer min tidlige kærlighed også i mit liv, vi kalder ham K, ham kommer jeg også til at fortælle om. 

Bloggen her skal give mig plads i hovedet til en masse andet end flirts og spare mine veninder for mine utal af historier og udskejelser. Jeg har altid været i fast forhold, og er måske ikke så god til at være single. 

Begyndelsen på noget

Ja, hvad er det her egentlig for en blog, tænker du nok! Det skal jeg sige dig, jeg fandt en blog, som jeg kunne relatere til, en idé, som jeg burde gøre brug af. Jeg taler om Tinder Slut, som er en blog hvor en ung kvinde kommer med gode og mindre gode historie fra hendes datingliv som single, primært baseret på tinder. Hun opfordrede mig til at starte min egen tinder-dating-liv-blog, da det jo altid er sjovt at læse om - og det gjorde jeg! 
Velkommen til mit dating-univers!